Mobning på nettet kan være så usynligt. Min datter siger, at man kan blive mindst lige så ked af ikke at få ”likes” på de sociale medier, som hvis man får en ond besked. Men man kan vel ikke komme efter nogen, fordi de ikke ”liker” et billede?

Far til 10-årig pige

Digital mobning

Mobning opstår, når der er lav tolerance i en gruppe - det vil sige når medlemmer af gruppen ikke kan acceptere hinandens forskelligheder. Det handler altså ikke kun om en konflikt mellem mobber og mobbeoffer, men om hele kulturen i og omkring fx en klasse eller en klub. Det drejer sig både om børns, forældres og fx læreres, træneres eller pædagogers tolerance og tone.

Mobning foregår der, hvor børn befinder sig, og derfor findes det også på nettet i dag.

Der er forskelle og ligheder mellem fysisk og digital mobning. I dette tema kan du læse om, hvordan du kan være med til at skabe høj tolerance hos dit barn og dig selv, og hvordan du kan hjælpe og støtte, hvis dit barn bliver udsat for eller er vidne til mobning gennem digitale medier.

Virkeligheden VS nettet

Virkeligheden VS nettet

Mobning har altid fundet sted, og det er en stor belastning for den, det går ud over. Det defineres som negative mønstre i en gruppe, som foregår gentagende gange over tid. De negative mønstre kan fx være chikane, udelukkelse, bagtalelse, trusler eller forfølgelse. Alle i gruppen har et ansvar for at bremse, at mobningen finder sted.

Digital mobning adskiller sig på en række punkter fra mobning ansigt til ansigt. En af de afgørende forskelle er, at digital mobning ikke stopper, når skoleklokken ringer ud, men kan foregå døgnet rundt og på afstand. Det betyder, at digital mobning opleves mere massivt end mobning ansigt til ansigt.

Tonen i digital mobning er også ofte hårdere, fordi det er ”nemmere” at skrive en ond besked end at sige noget grimt ansigt til ansigt. I det virkelige liv forsvinder de sårende ord desuden, så snart de er blevet sagt, mens de kan blive hængende i tekstbeskeder eller billeder på nettet.

Det kan være lettere at gribe ind ved nogle former for digital mobning, fordi der ofte er konkrete beviser i form af billeder og tekstbeskeder fra mobberne. Men på den anden side kommer en del af den digitale mobning fra anonyme afsendere og er derfor endnu sværere at optrævle end mobning ansigt til ansigt.

På trods af de store forskelle mellem mobning ansigt til ansigt og på nettet, er det de samme redskaber du som forælder skal sætte i spil for at forebygge eller stoppe mobningen. 

Blindgyder og rette veje

Blindgyder og rette veje

Når det kommer til at forebygge mobning – digitalt eller ansigt til ansigt – er det bedste, du kan gøre, at være det gode eksempel og selv udvise høj tolerance. Det vil sige, at du undgår at tale dårligt om dit barns klassekammerater, deres forældre og personalet på skolen og til fritidsaktiviteter. Sørg for at være åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres børns problemer eller udfordringer i stedet for at gå i forsvarsposition.

Desuden er det en god idé at støtte dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs i klassen og til fritidsaktiviteter. Når børn har været hjemme hos hinanden og lege i mindre grupper – også selvom de ikke er bedste venner – så er sandsynligheden for mobning mindre, fordi tolerancen mellem børnene stiger. Det bedste vil være at aftale på et forældremøde, at alle forældre i klassen støtter op om, at børnene får legeaftaler med hinanden på tværs af vennegrupper. Legeaftalerne kan også foregå digitalt, hvis børnene er optaget af et bestemt onlinespil. Eller I kan arrangere, at de kan sidde og spille sammen.

Du kan tale med dit barn om, at en god kammerat er en, der forsvarer sine venner, hvis de bliver drillet eller holdt udenfor – både i virkeligheden og på nettet. I kan også snakke om, at tekstbeskeder let kan misforstås, fordi man mangler afsenderens kropssprog og mimik. Derfor er det en rigtig god idé at ringe sammen eller mødes, hvis man har fået en besked, man er blevet ked af. For det kan være, at afsenderen mente det for sjov eller lavede en stavefejl. OK kan nogle gange blive skrevet som KO ved en fejl. Og så det jo en helt anden betydning.

Hvis dit barn oplever at blive mobbet, så lad det først og fremmest fortælle dig hele historien fra sit eget perspektiv. Forsøg at lade være med at afbryde og stille spørgsmål, som er svære for barnet at forholde sig til, fx ”Hvorfor gjorde han det?”. Hvis der er konkrete beviser i form af beskeder eller billeder, så bed dit barn om at vise dig dem og fortælle, hvad der gik forud for udvekslingen af tekstbeskederne.

Dernæst bør du ringe til forældrene til det barn, som ifølge dit barn spiller en central rolle i mobningen, så I sammen kan finde en løsning. Mobning er modbydeligt, og det kan meget hurtigt få en forælder op i det røde felt, hvis hans eller hendes barn bliver mobbet. Men det vil blot optrappe konflikten, hvis du reagerer med en truende adfærd over for mobberen ellers dennes forældre. Forældre har en tendens til at reagere på én hændelse (fx en ond sms-besked), men husk på, at der ofte går et længere forløb forud for den konkrete mobbeepisode, hvor andre end det aktuelle barn kan have været medspillere, og at der altid er mindst to sider af en sag.

Du bør næsten altid henvende dig til klasselæreren, hvis nogle fra klassen har været involveret. Hvis en stor del af klassen er involveret i mobningen, kan det være, at problemet kan løses i fællesskab på et forældremøde.

Du skal hverken overdramatisere eller underkende dit barns oplevelse af mobningen. Nogle former for mobning foregår indirekte og kan være svære at sætte sig ind i for en udenforstående. Fx kan et tilsyneladende uskyldigt øgenavn opleves som meget sårende, hvis det er knyttet til en sårende episode. Eksklusion fra digitale fællesskaber eller manglende anerkendelse af fx billeder på sociale medier kan også føles meget sårende for et barn og skal tages lige så alvorligt som andre former for mobning.

Du skal ikke blive berøringsangst, hvis du oplever, at mobningen foregår på en medieplatform, som du ikke kender. Om mobningen foregår på Ask.fm, Snapchat, Instagram eller til fodbold er ikke det afgørende. Vend din manglende viden til en fordel og begynd samtalen stille og roligt med at spørge ind til, hvordan man sender beskeder til hinanden på det pågældende medie, om du må se nogen af beskederne osv.

Startkabler til dialog

Startkabler til dialog

”Det er ikke i orden, at nogen mobber andre eller holder dem udenfor. Hvis du oplever det, så er det godt at være modig og forsvare dem, der bliver mobbet og fortælle det til en voksen.”

”Vi har aftalt på forældremødet, at alle i klassen skal hjem og besøge hinanden i løbet af året. Det bliver da spændende at få besøg af nogen, du ikke er sammen med så tit i skolen.”

”Husk at læse beskederne igennem, inden du sender dem. Man kan godt komme til at gøre andre kede af det, uden at det er med vilje, hvis man staver forkert eller glemmer at lave en smiley.”

”Prøv at forklare mig, hvad der skete fra start til slut.”

”Har du stadig den besked? Har du lyst til at vise mig den?”

”Det kan jeg godt forstå, at du er blevet ked af. Det er ikke ok at gøre sådan og sådan.”

”Har du kunnet tale med nogen om det her, eller har du gået alene med det?”

”Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig. Og jeg har nogle ideer til, hvad man kan gøre. Vil du høre dem nu eller vente lidt?”

Fakta

Fakta

Ifølge undersøgelsen Net Children Go Mobile fra 2014 har 21 procent af danske børn mellem 9 og 16 år oplevet at blive mobbet online inden for det sidste år.

3 procent fortæller, at de har mobbet andre gennem online-medier.

Ca. halvdelen af dem, som mobber andre på nettet, har også selv oplevet at blive mobbet online.

I en undersøgelse foretaget af Børnerådet blandt 2000 elever i 7. klasse svarer 78 procent af de unge, der har været vidne til digital mobning, at de handlede på det – primært ved at tale med den, det gik ud over.

75 procent af de unge, der selv har oplevet digital mobning, handlede på det – primært ved at fortælle om det til en ven.

Sikker Chat anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere