Jeg oplever, at konflikter kan blive optrappet meget hurtigt på nettet. En dag havde min søn en lille uoverensstemmelse med en klassekammerat på legepladsen i et frikvarter. Bagefter gik klassekammeraten ind i Minecraft og slagtede alle mine søns høns.

Far til 8-årig dreng

Konflikter på nettet

Det er svært at undgå at havne i konflikter fra tid til anden – både for børn og voksne. Mange konflikter bliver ikke til andet end små uoverensstemmelser, hvor man er uenige, men stadig venner. Men nogle konflikter eskalerer og bliver personlige og meget ubehagelige.

Børn kan hurtigt havne i en konflikt online, fordi det er let misforstå hinanden, når kropssprog og tonefald mangler. Især hvis man først lige er ved at lære at skrive sammen med andre. Dette tema handler om, hvordan du kan ruste dit barn imod at havne i konflikter online, og hvordan du hjælper det med at nedtrappe en konflikt, hvis uheldet er ude.
Virkeligheden VS nettet

Virkeligheden VS nettet

Langt størstedelen af kommunikationen på nettet er skriftlig. Man kan ikke høre modtagerens tonefald eller se ansigtsudtryk og kropssprog, og det kan friste børn (og voksne!) til at sige ting, som de ikke kunne drømme om at sige offline. Derfor er tonen ofte hårdere i online-konflikter end konflikter ansigt til ansigt.

En diskussion ansigt til ansigt følger typisk et bestemt mønster, og derfor tager det en vis tid, før den udvikler sig til en reel konflikt. På nettet ender diskussioner meget hurtigere i personlige beskyldninger end i skolegården, fordi man let kan misforstå intentionen bag en skreven sætning. Og når man bliver følelsesmæssigt oprevet, reagerer man instinktivt og overser let ironi og sarkasme.

Nogle gange kan det på den anden side være konfliktnedtrappende at kommunikere på nettet, fordi man ikke kan se modpartens kropssprog. På den måde undgår man at blive irriteret over løftede øjenbryn eller hovedrysten.

Det vigtige er at forstå, at ord faktisk fylder under 10 procent af kommunikationen mellem mennesker, der sidder over for hinanden. Størstedelen af signalerne ligger i kropssprog og tonefald. Det sætter store krav til det rette ordvalg i skriftlig kommunikation, hvor ordene pludselig fylder 100 procent.

Det er over de senere år blevet populært at supplere skriftsproget i tekstbeskeder med smileyer eller emoticons. Man kan sige, at de små humørikoner er blevet en slags erstatning for mimikken og tonefaldet i det talte sprog. Det er fx stor forskel på at modtage beskeden ”Du er åndssvag” og beskeden ”Du er åndssvag ;-)".

Børn i alderen 7 – 11 år bruger typisk nettet til at supplere ansigt-til-ansigt-kommunikationen med kammerater, som de kender fra skolen eller fritidsaktiviteter. Kommunikationen sker typisk gennem spil, sms eller sociale netværk for børn. Som det indledende citat illustrerer, kan en konflikt i det virkelige liv hurtigt optrappes via digitale medier. Omvendt nedtrappes online-konflikter bedst ved at tale ansigt til ansigt.

Blindgyder og rette veje

Blindgyder og rette veje

Børn kopierer det, deres forældre gør og ikke nødvendigvis det, de siger. Så først og fremmest kan du forebygge, at dit barn havner i konflikter ved selv at være det gode eksempel. Det vil sige, at du undgår at skrive negative kommentarer til andre og i det hele taget tænker over dit sprog. Du bør kommunikere klart og tydeligt til andre, så du undgår misforståelser. Det gælder særligt i kommunikationen med børn, fordi mindre børn endnu ikke er i stand til at afkode ironi og sarkasme. Når du er uenig med andre, er det en god idé at vise tydeligt over for dit barn, at man sagtens kan være uenige uden at være uvenner.

Når man sidder bag en skærm, er der en distance til dem, man kommunikerer med. Selvom det kan virke åbenlyst, kan det være en god idé at tage en snak med dit barn om, at der gemmer sig rigtige personer med følelser bag ved profilnavne og avatarer i spil. Samtidig kan du råde dit barn til at tale med dig eller tælle til ti, inden det svarer på en besked, som barnet er blevet ked af det eller vred over.

Hvis dit barn havner i en online-konflikt, der er gået i hårdknude, så prøv at undgå at drage forhastede konklusioner om modparten. Det vil blot optrappe situationen. Der findes altid to sider af en sag, og rigtig mange konflikter på nettet bunder i misforståelser. Derfor er det bedste, du kan gøre, at få dit barn til at fortælle historien fra sit synspunkt og derefter kontakte modpartens forældre over telefonen for at høre modpartens side. Læg op til, at I forældre skal bakke op om at løse børnenes konflikt og gå mindre op i, hvem der skrev hvad.

Forældre kan have en tendens til at overtage børns fortællinger og reagere ved at fortælle, hvad de selv ville gøre i situationen. Men det allervigtigste for et barn, som er oprørt over en konflikt, er, at forælderen lytter til barnet og reagerer på de følelser, som barnet har i forbindelse med konflikten. Det er fx bedre at sige: ”Jeg kan godt mærke, at du er rigtig vred over det” end ”Det skal du ikke være vred over. Det går hurtigt over”. Børn skal have lov at få luft for deres frustrationer.

Først når dit barn har fortalt hele historien om konflikten og raset lidt ud, kan du komme med handlingsanvisninger. Du kan komme med forskellige forslag til, hvordan dit barn (eventuelt sammen med dig) nedtrapper konflikten. Hvis konflikten er eskaleret, kan det være en god idé at aftale at mødes ansigt til ansigt og redde trådene ud. Selve aftalen om at mødes, kan godt føles som en optrapning af konflikten, men resultatet af mødet vil i langt de fleste tilfælde være nedtrapning eller løsning.

Startkabler til dialog

Startkabler til dialog

”Husk på, at andre ikke kan se, hvad du mener, når du skriver beskeder til dem. De kan kun læse de ord, du skriver. Så husk at læse dine beskeder, inden du sender dem. Det kan også være en god idé at bruge smileyer, så andre ikke misforstår, hvad du mener.”

”Du skal kun skrive noget til andre, som du også ville sige til dem ansigt til ansigt.”

”Selvom du bliver irriteret over, at din kammerat i spillet ikke helt gør, som du gerne vil have, så skal du huske at skrive det til ham på en pæn måde, så han ikke bliver ked af det.”

”Selvom man er uenig om noget, kan man sagtens være venner.”

”Prøv at fortælle mig, hvad der skete… Hvad skete der så?”

”Jeg kan godt mærke, at du er vred over det.”

”Skal jeg prøve at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre for, at I bliver gode venner igen?”
Fakta

Fakta

Over 90 procent af de signaler, som vi sender til andre, når vi taler ansigt til ansigt, kommer igennem kropssprog og tone. Under 10 procent af signalerne ligger i ordene. Det sætter høje krav til ord og tegn, som jo fylder 100 procent, når vi skriver sms’er og chatter på nettet.

I konflikter taler man om optrappende og afspændende adfærd.
  • Optrappende adfærd er fx: at råbe/bruge udråbstegn, at lægge armene over kors, at kalde den anden grimme ting og sige ”du er” og ”du gør”.
  • Afspændende adfærd er fx: at tale roligt/undgå udråbsteg, at have armene ned langs siden, ikke at bruge sårende ord, sige ”jeg føler” og ”jeg synes” og tale om problemet og ikke personen.
I en undersøgelse foretaget af Børnerådet blandt 2000 elever i 7. klasse svarer 5 procent, at de flere gange om ugen eller et par gange om måneden har oplevet, at der er blevet skrevet grimme ting til dem, som andre kunne se, på et socialt medie. 14 procent oplever, at der er blevet skrevet grimme ting til en, de kender, flere gange om ugen til et par gange om måneden på et socialt medie.
Sikker Chat anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere