Efter vi har fået tablet, bruger min datter rigtig meget tid på at spille og se film på den. Jeg kan jo godt forstå, at hun er optaget af alt det, den kan. Men hvornår bliver det for meget?

Mor til 10-årig pige

Online-stress

”Gå ud og leg!”

Det er ikke et nyt fænomen, at forældre er bange for, om deres børn har for stillesiddende eller ensidig adfærd. Synderne var før i tiden ungdomsblade og tv. I dag er det computere, spilkonsoller og tablets, der står for skud. Men hvornår er der tale om en sund interesse, og hvornår bliver tidsforbruget på digitale platforme reelt problematisk?

Børns samværsformer har ændret sig siden, du var barn, og det er vigtigt, at du ikke spænder ben for dit barns sociale liv, bare fordi det foregår gennem digitale platforme. Samtidig er det vigtigt, at dit barn har et fysisk aktivt liv og ikke isolerer sig med digitale medier.
Dette tema handler om, hvordan du sammen med dit barn finder den rette balance mellem on- og offline-tid.
Virkeligheden VS nettet

Virkeligheden VS nettet

Det er en naturlig del af udviklingen, at mindre børn i perioder er helt opslugt af en bestemt interesse. Det kan fx være fodbold, ridning, en tegneseriehelt eller et bestemt computerspil. Fordybelse udvikler kompetencer hos dit barn, så uanset hvilken type interesse, der er tale om, bør du som forælder give dit barn lov til at dyrke en bestemt aktivitet i en periode. Men ligesom man kan blive fejlernæret, hvis kosten er for ensidig i længere tid, er det heller ikke sundt at spille onlinespil i mange timer hver eneste dag i flere måneder.

Før i tiden mødtes børn ofte i fysiske fællesskaber tæt på hjemmet efter skoletid – måske på den lokale fodboldbane eller legeplads. I dag er en stor del af de fysiske lege- og samværsarenaer skiftet ud med digitale arenaer, hvor børn mødes i fx onlinespil eller på chatsider efter skole, når de begynder at kunne læse og skrive. Det er vigtigt, at du som forælder forstår, at noget onlinetid er lig med sociale aktiviteter med gode venner. Det foregår bare på en anden måde, end da du var barn.

Modsat tv-programmer og bøger, der er kendetegnet som envejskommunikation, foregår der på digitale medier ofte et samspil mellem barnet og mediet. Det kan være ”likes” eller kommentarer fra andre børn på sociale medier, eller det kan være belønninger i form af virtuel valuta, når barnet fx har udført en bane i et spil. Interaktionen med medierne kan udløse lykkehormoner i hjernen. Du kender måske selv den behagelige følelse af belønning, når du høster mange ”likes” for et flot billede på sociale medier. Man kan blive afhængig af denne belønningsfølelse, og det kan føre til en form for stress, hvis ikke man sørger for at have den rette balance mellem on- og offlinetid.

Blindgyder og rette veje

Blindgyder og rette veje

Hvornår tager online-tiden overhånd? Det findes der ikke et entydigt svar på. Men det handler ikke så meget om timer og minutter foran skærmen som det handler om kvaliteten af online-tiden. Der findes underholdningsorienteret og indlæringsorienteret online-tid. Det er en god idé at tale med dit barn om, at tabletten eller computeren skal bruges til andet end underholdning. Der findes spil, hvor børn kan lære om tal og bogstaver, udfolde deres kreative evner, eller de kan gennem online-kommunikation styrke deres sociale kompetencer. Hvis dit barn bruger meget af sin onlinetid på underholdning, kan I sætte jer sammen og finde frem til onlineindhold med fokus på læring. Børn på 7 – 11 år er motiverede for at lære. I kan fx aftale, at halvdelen af onlinetiden kan bruges til underholdning og afslapning og den anden halvdel på læring, som interesserer dit barn.

Online-tid kan tage overhånd. Alle mennesker har brug for en balance mellem hoved og krop, og børn skal være fysisk aktive for bl.a. at udvikle deres motorik. Det er godt at sætte grænser for dit barns online-tid, og det er især vigtigt at gøre, hvis dit barn begynder at isolere sig fra omverdenen og prioriterer de digitale medier frem for skole, venner og fysiske aktiviteter. Men sæt grænser på en konstruktiv måde: Sig til i god tid, når dit barn skal lægge computeren, tabletten eller mobilen fra sig. Fx kan du tælle langsomt ned og sige, at computeren skal slukkes om et kvarter, om ti minutter og så videre, så dit barn kan nå at afrunde den aktivitet, det er i gang med. Husk også, at et forbud altid skal følges op af en anvisning. Når du beder dit barn om at gå offline, skal du have et godt forslag til en offline-aktivitet parat – fx en bog I kan læse sammen eller en leg, I kan lege sammen.

Det er nyttig viden for både børn og voksne, at man kan blive afhængig af de lykkehormoner, der bliver udløst i hjernens belønningscenter, når man spiller spil eller kommunikerer med andre på digitale medier. Du kan tale med dit barn om, at selvom det kan give en dejlig følelse i kroppen at gennemføre et computerspil, så er det ikke godt at blive afhængig af noget. For så kan det ende med, at man ikke tænker på andet end computerspil, får svært ved at sove om natten og glemmer at lege med sine venner. Derfor er det vigtigt, at man laver forskellige aktiviteter, som man bliver glad af – også ude i den virkelige verden.

Hvis du er bekymret for, om dit barn er ved at udvikle ”afhængighed” af et spil, bør du først og fremmest sætte dig ind i spillets opbygning og regler. Så kan du lettere sætte dig i barnets sted og starte en meningsfuld dialog om hvad der sker i spillet, regler for hvor meget der må spilles osv. Viden er det bedste værktøj til at vurdere om dit barns digitale vaner er sunde eller problematiske.

Tænk over dine egne onlinevaner. Hvis I har regler for, at dit barn ikke må være på nettet på bestemte steder eller tidspunkter, fx under aftensmaden eller når I kører bil, så husk også selv at overholde reglerne. Det kan også være en god idé at italesætte, hvad du bruger nettet til. ”Nu bruger jeg lige telefonen til at finde ud af, hvordan vi finder hen til biografen” eller lignende. Så får dit barn en fornemmelse af, at digitale platforme ikke kun er til underholdning, men også praktiske formål.

Mange teenagere ser tv, laver lektier og tjekker sms’er på én gang. Grunden til, at mange finder det rart at multitaske er, at det giver en følelse af at være i centrum. Men menneskets hjerne er ikke beregnet til at lave flere aktiviteter på samme tid. Forskning viser faktisk, at multitasking kan medføre stress og ødelægge korttidshukommelsen. Det er derfor en god idé at tale med dit barn om det, inden problemet opstår.

Startkabler til dialog

Startkabler til dialog

”Du er så glad for at lære om ord og bogstaver henne i skolen. Skal jeg hjælpe dig med at finde et sjovt spil, som kan lære dig at blive endnu dygtigere til at stave?”

”Vi aftalte, at du må spille på tabletten i XX minutter i dag. Nu er der et kvarter til, at du skal slukke.”
(Fem minutter senere)
”Nu er der 10 minutter til, at du skal slukke.”
(Fem minutter senere)
”Nu er der kun fem minutter til, at du skal slukke.”
(Fem minutter senere)
”Så, nu er det tid til, at du slukker for tabletten. Vil du hjælpe mig med at lave aftensmad?”

"Hvad har du lyst til at lave, når du kommer hjem fra skole i dag? Du må gerne spille lidt på computer, men vi skal også finde på noget andet – fx bygge med Lego, lege med modellervoks eller spille bold.”

”Når man vinder et spil, kan man få det rigtig dejligt i maven. Der er nogen, som bliver ved og ved med at spille for at få den rare følelse. Men til sidst kan de have svært ved at sove om natten, og måske glemmer de helt deres venner, fordi de er blevet afhængige af et spil. Og det føles ikke rart. Derfor skal man huske at lave andre sjove ting end at spille.”

”Har du lyst til at vise mig, hvordan man spiller det der spil, du er så glad for?”

”Det kan godt være, at det føles rart. Men det er faktisk ikke sundt for hjernen at prøve på at lave flere ting på én gang – fx se fjernsyn og spille et spil. Så kan hjernen blive helt træt og dårlig til at huske. Så det er meget bedre at lave én ting ad gangen, så hjernen kan koncentrere sig om det.”
Fakta

Fakta

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Børnerådet blandt 2.000 elever i 7. klasse bruger 73 procent af de unge deres telefon, mens de ser fjernsyn. 40 procent har ofte eller nogle gange svært ved at koncentrere sig om andre ting, hvis de er på mobilen samtidig.

De unge, der bruger medier mere end fire timer dagligt, har oftere svært ved at koncentrere sig og føler sig oftere morgentrætte end andre unge.
Sikker Chat anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere