En dag klappede min datter computerskærmen ned med det samme, jeg kom ind på hendes værelse. Jeg ved ikke, om hun havde noget at skjule, eller om det er fordi, de andre børn gør sådan. Men det er svært... For er hendes computer en privat dagbog, eller er det noget, jeg skal insistere på at have adgang til?

Far til 9-årig pige

Privatliv på nettet

Bank, banke på. Det er en naturlig ting for de fleste forældre at vide hvilke kammerater, der er på besøg hjemme på børneværelset. Men hvordan banker man på til chatrummet eller computerspillet? Ligesom i det virkelige liv er det vigtigt, at du som forælder følger med i dit barns sociale liv på nettet, så du sikrer, at barnet lærer at sætte grænser og ikke udleverer privat information om sig selv til andre.

Det er en god idé at begynde at tale om grænser på nettet allerede inden, dit barn har påbegyndt et digitalt socialliv. Temaet her handler både om dine egne og dit barns grænser.
Virkeligheden VS nettet

Virkeligheden VS nettet

Mange forældre kender børnenes skolekammerater - og måske også kammeraternes forældre – ganske godt. De fleste finder det let at spørge interesseret ind til, hvad børnene har oplevet i frikvarteret og til fritidsaktiviteter. Og det er måske heller ikke noget problem at forklare, at man ikke skal fortælle alt muligt om sig selv til en fremmed i bussen eller følges med en, man ikke kender.

Men tungen kan begynde at slå knuder, når det kommer til virtuelle bekendtskaber og privatliv på nettet. Mange forældre føler sig mere anmassende, når de spørger ind til deres børns online-liv, end når de spørger ind til livet offline. Men bare fordi din smartphone er privat, betyder det ikke, at dit barns tablet også skal være det. Børn i 7 – 11-årsalderen vil faktisk gerne have, at du følger med i deres liv – både på nettet og i virkeligheden. Så det er nu, du har de bedste chancer for at starte en dialog om privatliv(sindstillinger) og grænser, som kan gavne senere, når dit barn bliver ældre og ønsker, at du følger mindre med på sidelinjen.

Du kan tænke på det sådan her: At give dit barn fri adgang til nettet svarer til at slippe det løs i en storby på egen hånd. Børn i 7 – 11-årsalderen er ikke socialt modne til at kende de risici og farer, som kan lure bag gadehjørnerne. Derfor skal du som forælder tage dem i hånden og lære dem at navigere – på nettet såvel som i storbytrafikken. Og det er du i stand til, uanset om din tekniske formåen er stor eller lille. For i bund og grund handler det ikke om teknik, men om at lære dit barn at sætte grænser, være skeptisk og værne om sit privatliv, ganske som i livet offline.

Blindgyder og rette veje

Blindgyder og rette veje

Vis oprigtig interesse. En større og større del af børns liv foregår gennem digitale medier, så du bør spørge ind til, hvad dit barn har lavet på sin tablet eller computer på samme måde som du spørger, hvad det har oplevet i skolen eller til fritidsaktivitet.

Gør det samtidig klart, at du ikke vil snage i dit barns digitale liv, men at du som forælder er interesseret i at vide, om dit barn har det godt – både i skolen og bag computerskærmen – og derfor vil vide, hvem dit barn chatter eller spiller med. Du skal ikke føle, at du ”overvåger” dit barn. Du beskytter det og udvikler det samtidig i retning af at blive mere modent og i stand til at passe på sig selv. Mindre børn er naive, nysgerrige og ikke socialt modne, og derfor har du som forælder et ansvar for at hjælpe og støtte dit barn i processen med at lære at gebærde sig på mobil, tablet og computer.

Der er grænser for, hvad man bør dele online. Når dit barn begynder at vise interesse for sociale medier eller chats i onlinespil, er det en god idé at tale om, at man skal værne om sit privatliv og ikke uden videre oplyse adresse, telefonnummer eller andre følsomme oplysninger til nogen, man møder over nettet. Du kan forklare dit barn, at det skyldes, at man selv skal vælge, hvem man har lyst til at blive kontaktet af. At det fx ikke er rart at blive ringet op af nogen, man ikke kender, hvis man ikke har lyst. Og at man kan komme ud for at møde nogen på nettet, som vil snyde én og måske udgiver sig for at være en anden. I stedet for at udstede et forbud, kan du lægge op til, at dit barn skal tale med dig, hvis det overvejer at give jeres eller sit telefonnummer eller andre private oplysninger til nogen.

En anden måde, man bør værne om sit privatliv på, er ved ikke at dele alt for private billeder og statusopdateringer. Du kan forklare dit barn, at hvis man er sur eller ked af det, er det fint at fortælle om det til sine forældre eller sin bedste ven. På den måde går det hurtigere over. Men hvis man fx skriver det i en statusopdatering, så bliver det liggende på internettet, så alle kan se det, også når man ikke er sur eller ked af det mere. Derfor er det en god idé at aftale med sig selv, at man kun lægger noget på nettet, som alle må se. En huskeregel kan være, at man ikke skal lægge noget på nettet, som man ikke har lyst til at hænge op på en lygtepæl. Opfordr dit barn til at spørge dig til råds, hvis det er i tvivl om, hvad det er en god idé at lægge på nettet.

Giv inspiration. Du kan være det gode eksempel ved at vise dit barn, at du ikke deler hvad som helst på dine profiler på sociale medier, hvis du har sådan nogle. Hvis du har en profil på et socialt medie, kan I sammen kigge på den og tale om hvilke søde, sjove og hyggelige ting, du har delt med andre. Husk også altid at spørge dit barn, før du lægger et billede af ham eller hende på nettet.

Det er forskelligt, hvornår børn får deres første profiler på sociale netværk. Nogle starter tidligt på sociale medier beregnet til børn i 7 – 11-årsalderen og plager om at få en Facebookprofil som 8-årige, mens andre børn ikke føler det store behov. Uanset alder er det en god idé, at I opretter dit barns første profil på et socialt medie i fællesskab, når tiden er inde til det. Så kan I sammen slå de rette privatlivsindstillinger til, og det er en god anledning til at tale om, hvad man bør dele med hvem.

Startkabler til dialog

Startkabler til dialog

”Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om XX, som du er begyndt at spille med. Ved du, hvor han er fra, og hvad han laver udover at spille? Eller chatter I kun om spillet?”

”Hvad har du lyst til at lave på tabletten her til eftermiddag?”

”Har du lyst til at vise mig, hvilke spil og film, du har været inde på i dag?”

”Vil du vise mig, hvordan man spiller dit nye spil?”

”Det er ikke en god ide at give sit telefonnummer til nogen, man møder på chatten, hvis man ikke har lyst til, at de skal ringe til én. Det kan være nogen, der snyder og udgiver sig for at være en anden. Du skal altid snakke med mig, før du giver vores eller dit telefonnummer til nogen, du møder på nettet.”

”Nogle gang kan man komme til at fortryde noget, man har skrevet eller lagt billeder af på nettet. Måske fordi det er for privat, eller fordi det kan misforstås af andre. Hvis du er i tvivl, så er det en god idé at vente med at lægge det op, så du kan finde ud af, om du måske senere vil fortryde det. Du kan også spørge mig, så vi sammen kan finde ud af, om det er en god eller dårlig ide.”

”Når nu vi har oprettet en profil til dig på (socialt medie), så lad os sammen finde ud af, hvordan vi slår privatlivsindstillingerne til. Hvis ikke de er slået til, kan du nemlig ikke selv bestemme, hvem der kan se din profil, og det er jo ikke så rart.”
Fakta

Fakta

Børn på 7 – 11 år er meget optaget af at tilegne sig viden og færdigheder, og de er ofte hurtige til at lære nye apps og spil at kende. Men deres sociale kompetencer er ikke fuldt udviklet, og derfor kan de komme uheldigt afsted i sociale situationer – også på nettet – fordi de ikke altid tænker på handlingers efterfølgende konsekvenser. De sociale kompetencer styrkes bl.a. igennem relationer til jævnaldrende venner og forældre.

Børn i denne aldersgruppe har brug for voksnes hjælp til at trække grænser for privatlivet, fordi barnet endnu ikke har lært alle sine grænser at kende.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Børnerådet har 30 procent af elever i 4. klasse oplevet noget på nettet, som gjorde dem bange eller utrygge. 10 procent af børnene synes, at deres forældre holder for lidt øje med, hvad de laver på nettet.

Sikker Chat anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Læs mere